Ifølge statistikken fra handelsministeriets China Trade Remedy Network lancerede Indien 22 handelsafhjælpningsundersøgelser mod Kina i 2023, og blev det land med det største antal handelsafhjælpningsundersøgelser mod Kina i verden det år. USA og EU blev nummer to og tredje med henholdsvis 12 og ni tilfælde. I modsætning hertil lancerede Kina i 2023 kun én handelsafhjælpningsundersøgelse mod andre lande og regioner, det vil sige, at Kina i juli sidste år annoncerede en antidumpingundersøgelse af importen af propionsyre med oprindelse i USA.
De 22 undersøgelser af handelsafhjælpning, som Indien har indledt mod Kina, omfatter 20 antidumpingsager, en antisubsidiesag og en beskyttelsessag. Blandt dem er de tre bedste industrier kemiske råvarer og produktindustri 10 sager, metalvareindustri 4 sager, ikke-metalprodukter industri 2 sager. Statistikker viser, at andre lande og regioner i 2023 indledte 87 sager om handelsafhjælpning mod Kina, de tre bedste Indien, USA og EU med i alt 43 sager, der tegner sig for 50 % af dem. Blandt dem tegnede Indien sig for en fjerdedel med 22 sager, og blev det land, der indledte de fleste handelsmæssige retsmidlers undersøgelser mod Kina. I slutningen af sidste år nævnte Shanghai Pudong International Chamber of Commerce i "Dynamic Briefing on International Trade Remedy Rules", at Indiens indenlandske handelsprotektionismekræfter er dybt forankret, og det lancerer ofte handelsfriktioner og handelsafhjælpende foranstaltninger i udlandet. Siden 2014 er antallet af sager om handelsafhjælpning indgivet i Indien kun efter USA i verden. Især i de senere år, med det stigende handelsunderskud mellem Kina og Indien, er Indiens handelsfriktion med Kina blevet mere og mere hård. Først i slutningen af september 2023 indledte Indien mere end 10 antidumpingundersøgelser mod Kina på 10 dage.
Data fra China Trade Remedy Information Network viser, at Indiens handelsafhjælpende foranstaltninger over for Kina i de seneste år har været høje og langt foran andre lande. Liu Xiaoxue, vicedirektør for South Asia Research Center for Institute of Asia-Pacific and Global Strategy of the Chinese Academy of Social Sciences, sagde i et interview med Global Times, at Indien ikke kun ønsker at vende det enorme handelsunderskud med Kina i lang tid, men tager også forskellige foranstaltninger for at styrke beskyttelsen af indenlandske industrier drevet af det strategiske mål om "Make in India". Derfor har det været et af de lande, der har gennemført flest handelsmiddelundersøgelser mod Kina. I 2023 nævnte LAN Jianxue, direktør for Institute of Asia-Pacific Studies ved China Institute of International Studies, i Evolution and Way Out of China-India Relations, at Indiens drøm om en stormagt i lang tid altid har været indhyllet i et stærkt "Kina-kompleks", det vil sige, at Kina er den nederste referencelinje for Indiens jagt på stormagtsstatus, men også dets konkurrent eller overgået genstand for stormagtsstatus, og også den vigtigste eksterne årsag, der påvirker dens fremgang. Efter Galavan Valley-hændelsen i juni 2020 led forbindelserne mellem Kina og Indien den alvorligste indvirkning siden normaliseringen af forbindelserne i 1988, og de har været fast i en tilstand af "stagnation og friktion" i lang tid. Det var her, Indien begyndte at intensivere kunstige foranstaltninger for at hindre normal bilateral handel og investeringer.
Lou Chunhao, administrerende direktør for South Asia Institute of the China Institutes of Contemporary International Relations, skrev den 27. december sidste år, at Indiens "økonomiske og handelsmæssige afkobling" fra Kina er næsten umulig, uanset set fra kinesisk-indiske økonomiske og handelsforbindelser eller fra det globale marked. Han mener, at Kinas eksport af varer til Indien er meget koncentreret, høj værditilvækst og endda indtager en absolut dominerende stilling inden for kommunikationsudstyr, råmaterialer og andre områder. Indien kan ikke udvikle sin fremstillingsindustri uden Kinas forsyningskæde; Derudover er indianere mere følsomme over for prisen på varer, hvilket også gør billige kinesiske varer i Indien til noget af et marked. Liu Xiaoxue fortalte også til Global Times-reporteren, at den voksende handelsvolumen mellem Kina og Indien netop viser, at industrikæden i de to lande er meget tæt integreret, hvilket gør, at Indien ikke er i stand til at opnå "afkobling" fra Kina på kort sigt. Liu Xiaoxue mener, at styrkelse af det økonomiske og handelsmæssige samarbejde med Kina netop er de gunstige betingelser for at realisere "Make in India", og kan realisere den gensidige fordel for de to lande. I lyset af Indiens hyppige handelsrestriktioner påpegede Shanghai Pudong International Chamber of Commerce, at i praksis vil det indiske finansministerium i sidste ende træffe en beslutning om ikke at træffe antidumpingforanstaltninger efter at have overvejet downstream-brugernes offentlige interesser. Derfor, hvis kinesiske virksomheder aktivt kan samarbejde med indiske importører og downstream-industrienheder for at præcisere over for Indiens finansministerium, at implementeringen af antidumpingforanstaltninger ikke er i Indiens offentlige interesse ud fra et perspektiv af offentlig interesse og industriel kædebalance , vil det sandsynligvis få det indiske finansministerium til at træffe en beslutning til fordel for kinesiske virksomheder.
