1. Typer af overfladebehandling:
Overfladebehandling er processen med at danne et dæklag på overfladen af emnet ved en bestemt metode. Dens formål er at give produktets overflade smukke anti-korrosionseffekter. Overfladebehandlingsmetoderne tilskrives følgende metoder:
1. Elektroplettering: Nedsænk den del, der skal galvaniseres, i en vandig opløsning indeholdende den metalforbindelse, der skal aflejres, og led en elektrisk strøm gennem pletteringsopløsningen for at udfælde og aflejre det galvaniserede metal på delen. Generel galvanisering omfatter galvaniseret, kobber, nikkel, krom, kobber-nikkellegering osv., og nogle gange er sortfarvning (blå), fosfatering osv. også inkluderet.
2. Varmgalvanisering: Det gøres ved at nedsænke kulstofståldelene i et zinksmeltebad med en temperatur på omkring 510 grader. Resultatet er, at jern-zink-legeringen på overfladen af stålet gradvist bliver passiv zink på produktets ydre overflade. Hot-dip aluminisering er en lignende proces.
3. Mekanisk plettering: Produktets overflade påvirkes af partiklerne i det belagte metal, og belægningen koldsvejses til produktets overflade.
2. Kvalitetskontrol:
Kvaliteten af galvanisering måles primært ved dens korrosionsbestandighed, efterfulgt af udseende. Korrosionsbestandighed er at efterligne produktets arbejdsmiljø, indstille det som testtilstand og udføre en korrosionstest på det. Kvaliteten af galvaniseringsprodukter styres af følgende aspekter:
1. Udseende:
Overfladen af produktet må ikke have lokalt ubelagt, svedet, ru, mat, afskallet, skorpeforhold og tydelige striber, huller, sort slaggebelægning, løs passiveringsfilm, revner, afskalning og alvorlige skader er ikke tilladt. Passiveringsmærker.
2. Belægningstykkelse:
Levetiden for et fastgørelseselement i en korrosiv atmosfære er proportional med dets belægningstykkelse. Den generelle anbefalede tykkelse af økonomisk galvaniseringsbelægning er {{0}}.00015in ~ 0.0005in (4 ~ 12um).
Varmgalvanisering: den gennemsnitlige standardtykkelse er 54 um (43 um for diameter mindre end eller lig med 3/8), og minimumstykkelsen er 43 um (37 um for diameter mindre end eller lig med 3/8).
3. Belægningsfordeling:
Med forskellige afsætningsmetoder er måden, hvorpå belægningen samler sig på befæstelsesoverfladen, også forskellig. Under galvanisering aflejres belægningsmetallet ikke ensartet på den perifere kant, og der opnås en tykkere belægning i hjørnerne. I den gevindskårne del af fastgørelseselementet er den tykkeste belægning placeret på gevindtoppen, gradvist tyndere langs gevindflanken, og den tyndeste aflejring er i bunden af gevindet, mens varmgalvanisering er lige det modsatte, den tykkere belægning er aflejret på de indvendige hjørner og På bunden af gevindet har mekanisk plettering tendens til at afsætte det samme metal som varmbelægning, men er glattere og har en meget mere ensartet tykkelse over hele overfladen.
4. Brintskørhed:
Under bearbejdning og håndtering af fastgørelsesmidler, især under bejdsning og alkalisk rensning før plettering og efterfølgende galvanisering, absorberer overfladen brintatomer, og det aflejrede metallag fanger derefter brint. Når fastgørelseselementet strammes, hvirvler brinten mod de mest belastede dele, hvilket får trykket til at opbygges ud over basismetallets styrke og producerer mikroskopiske overfladerevner. Brint er særligt aktivt og siver hurtigt ind i de nydannede sprækker. Denne tryk-brud-penetration cyklus fortsætter, indtil fastgørelseselementet går i stykker. Opstår normalt inden for et par timer efter den første stresspåføring.
For at eliminere truslen om brintskørhed varmebages fastgørelseselementer så hurtigt som muligt efter plettering for at tillade brint at sive ud af belægningen, typisk ved 375-4000F (176-190C) for 3-24 timer.
Da mekanisk galvanisering er ikke-elektrolyt, eliminerer dette stort set truslen om brintskørhed. Derudover er det på grund af tekniske standarder forbudt at varmgalvanisere fastgørelseselementer med en hårdhed højere end HRC35 (Imperial Gr8, metrisk 10,9 og derover). Derfor forekommer brintskørhed sjældent i varmebelagte fastgørelseselementer.
5. Vedhæftning:
Skær eller lirk af med en solid spids og et betydeligt tryk. Hvis belægningen foran klingespidsen skaller af i flager eller skind og blotlægger det uædle metall, anses vedhæftningen for utilstrækkelig.
